vores UDVALG AF

BOLIGER

Adgang til boligmarkedet på Costa del Sol

Det spanske boligmarked fungerer anderledes end det danske. Der findes ikke én samlet boligportal med fuldt overblik over priser, beliggenhed og udbud. Markedet er fragmenteret og præget af mange aktører, databaser og lokale netværk. Forskellene er væsentlige i forhold til det danske boligmarked, hvor udbuddet typisk samles ét sted.

Derfor starter en boligsøgning i Spanien ikke med et boligkatalog – men med adgang til markedet.

Hos Savia Properties arbejder vi uafhængigt på tværs af ejendomsselskaber, udviklere og mæglere. Det giver mulighed for at afdække og vurdere alternativer, som ikke nødvendigvis er synlige ét sted – og som kræver lokalt kendskab og struktur for at blive sammenlignelige.

Når vi kender dit formål, dit budget og dine prioriteter, kan vi præsentere relevante muligheder og skabe et reelt beslutningsgrundlag – uanset om du søger feriebolig, helårshjem eller investering.

Udvalget her på siden er derfor ment som inspiration. Den egentlige boligsøgning begynder først, når der er lagt en klar strategi.

Vi finder den rigtige lokation

Valget af lokation er en afgørende del af et boligkøb i Spanien. Forskellene mellem områder kan være store – både i forhold til prisniveau, anvendelse, efterspørgsel og hverdag.

Hos Savia handler lokationsvalg ikke om smag alene, men om formål. Om boligen skal bruges som feriebolig, helårshjem eller investering – og hvordan området understøtter netop det.

Vi hjælper med at skabe overblik over områdernes karakter, muligheder og begrænsninger, så lokationen vælges på et oplyst og realistisk grundlag.

Det indebærer også at prioritere, hvad der er vigtigst, når ønsker, budget og udbud skal hænge sammen.

Købsprocessen

Step 1

Afklaring og strategi

Vi starter med en grundig dialog, hvor vi afdækker dit formål, dit budget, din tidshorisont og dine prioriteter. Før vi taler om konkrete boliger, skal beslutningsgrundlaget være på plads.

Den indledende afklaring sikrer, at boligsøgningen tager udgangspunkt i klare rammer og et realistisk beslutningsgrundlag.

Step 2

Markedsadgang og boligpræsentation

Når strategien er fastlagt, arbejder vi uafhængigt på tværs af boligmarkedet på Costa del Sol. Det spanske ejendomsmarked er fragmenteret og består af flere databaser, netværk og aktører, hvor offentlige boligportaler kun viser en del af det samlede udbud.

Vores rolle er at filtrere markedet, vurdere alternativer og præsentere relevante boliger, der matcher dit formål, dit budget og din risikoprofil.

Step 3

Forhandling, advokat og gennemførelse

Når den rette bolig er identificeret, varetager vi forhandlingen og koordinerer processen frem mod handel.

Vi anbefaler altid, at købet gennemføres med bistand fra en uafhængig advokat, og vi kan henvise til danske advokater med speciale i spanske ejendomshandler. Advokaten arbejder udelukkende for dig som køber.

Vi assisterer med dokumentation og materiale til advokaten og sikrer overblik over de juridiske og administrative forhold, der følger med et boligkøb i Spanien.

En god boliginvestering

Nye byggerier

Vores udvalg af igangværende og nyopførte boligprojekter på Costa del Sol, vokser konstant, idet at Spanien fortsat er et topvalg for europæere, der ønsker at investere i fast ejendom, og området er stærkt attraktivt for internationale købere. Der findes mange fordele, ved at købe nybyggeri i Spanien, og særligt her, kan vi hjælpe, med at finde det helt rigtige projekt for jer. 

Alle nye byggeprojekter i Spanien er omfattet af regulativer, der er designet til at beskytte investorer. Disse regulativer, sikre dig som køber og os som købsmægler.

Juridisk set er det et krav, at en bygherre skal sikre sig enten en bankgaranti eller en forsikring, før en byggetilladelse kan udstedes. En sådan tilladelse bliver kun udstedt, når den indledende godkendelse er opnået.

Det autentiske spanske hjem

De smukke villaer

Hvide murer og smukke røde tegltage, kendetegner de traditionelle spanske villaer, som vi kender det. De udstråler spansk kultur og netop disse villaer, eksistere i et bredt udvalg, langs Costa del Sol. 

Udvalget af disse boliger strækker sig fra ældre boliger fyldt med charme, til nyere villaer, fyldt med luksus. Her skal man tænke primært over området, da det særligt er området som påvirker både pris og hverdagen som følger med. 

Drømmer du om en traditionel spansk villa? Så står vi klar til at hjælpe, og kan hurtigt samle en liste med alle tilgængelige villaer på Costa del Sol. 

Tæt på strand og hav

Spansk strandhus

Hvis du elsker at bo ved havet og nyder brede strande og solopgangen over middelhavet, så er et spansk strandhus måske drømmeboligen for dig. Ned langs hele Costa del Sol findes der smukke og unikke strandhuse, som typisk findes både som rækkehuse og eksklusive villaer. Her betaler man for lokationen, men man skal ikke være bekymret for sin investering, da de spanske strandhuse ofte er blandt de mest eftertragtede boliger på Costa del Sol. 

Dette gældes uanset hvor på Costa del Sol du er boligsøgende, men her kan vi hjælpe dig, med et bredt udvalg af forskellige strandhuse til hvert sit behov.

Byhuse og lokale lejligheder

Tæt på centrum

Det er ikke for sjovt at 80% af den spanske befolkning bor i byer med mere end 10.000 indbyggere. At købe en lejlighed eller et hus tæt på centrum i byerne, især i et land som Spanien, har flere attraktive fordele, som gør det til et eftertragtet valg for mange, herunder danske købere. Her får man for det første, et hjem med kulturelle og sociale fordele, da bylivet i Spanien typisk kendetegnes, som pulserende områder med en rig kultur, inklusive museer, teatre, gallerier, restauranter og barer.

For nogle købere kan en central beliggenhed også være attraktiv som en feriebolig eller for udlejning til turister. Bycentrum er ofte hvor turister ønsker at bo, hvilket kan gøre ejendommen til en god indtægtskilde. 

2-3 værelses

Lejligheder

I Spanien skinner solen 300 dage om året, med en gennemsnitstemperatur på 18 grader. Her er en god feriebolig ikke baseret på antal rum og kvm, og du kan derfor komme langt i mindre lejligheder, med gode udearealer og fælles faciliteter. Her kan man med fordel lede efter nybyggerier i all-inclusive resorts, som typisk resultere i et aktivt og socialt liv, udenfor ens primær bolig. Desuden skader det ikke at prisen på sådanne lejligheder kan gå ned til 300.000 euro, for nybyggeri.

Lyder dette som en løsning og boligdrøm for dig? Så har vi et kæmpe udvalg af 2-3 værelses lejligheder i vores boligkartotek. Kontakt os for at høre mere. 

Spanske hjem, dansk tryghed

Vores mæglernetværk giver mulighed for at finde de helt perfekte boliger, til vores kunders behov. Derfor sætter vi os grundigt ind i dit boligkøb for at sikre os, at vi forstår dine ønsker til fulde.